to top

Scrub til vinter skadet hud (med ingredienser du har i dine skabe)

IMG_20160124_160139

 

De kolde grader vi har fortiden kan nemt påvirke vores hud, den kan blive tør men samtidig også irritable.

Da min hud til tider godt kan være lidt sart vil jeg helst bruge naturlige ingredienser, og så skader det heller ikke at ingredienserne er noget man altid har i skabet….

 

Så her er mit tip til et vinter “skadet” hud

 

 

Scrub:

  • Olivenolie: Giver huden fugt
  • Sukker: Exfoliere huden (hvis du har en sart hud kan du vælge undlade sukker og lade kanelen klare exfoliering)
  • Kanel: Har en betændelses-hæmmende virkning på huden.
  • Honning: Har en fugtgivende virkning og er ideelt til tør hud.
  • Gurkemeje: Hjælper sår eller ridser med at hele hurtigere.

Når jeg laver det, tager jeg bare en slat af hver, til det har en god konsistens.

Min potion på billeder havde jeg nok til hele kroppen.

Du kan tilsætte æteriske olier for en anden duft. Eks. kan du vælge Lavendelolie, det virker beroligende både på huden og psyken, og er perfekt at bruge inden du skal i seng.

Du kan vælge at lave en stor portion, og kommer den på et glas, så har du til nogle gange.

Den holder et par uger i køleskabet.

 

Makeup til os med briller.

FB_IMG_1452428264335

 

 

Når man har briller på, gælder lidt andre regler når det kommer til makeup.

Her er nogle små tips og tricks til hvordan du kan gøre din makeup mere brille-venlig.

 

 

 

 

 

Vælg en foundation der er mat. Hvis du vælger en foundation der er mere fedtet, vil du føle dine briller glider rundt på næsen. Sæt gerne din foundation med pudder, efter især på næsen.

 

Vipperne må godt være lange og fyldige så længe de ikke går på glasset. Det vil drive dig til vanvid, hvis, hver gang du blinker, at de går på. Hvis dit stel er kraftigt og mørk, kan det være en god idé kun at lægge et godt lag mascara på de øverste vipper, da dit stel i sig selv danner rammer om dine øjne.

 

Brug en lys øjenskygge på dit øjenlåg, da briller ofte kan give skygger. Inde ved øjnene er det vigtigt at lysne op i øjenkrogen.

 

Du må ikke glemme dine bryn, selv om de måske ikke er påvirket af brillerne, er de med til at danne et helhedsindtryk. Hvis du ikke vil “male/tegne” dem op, så brug en øjenskygge som matcher den farve dine bryn har, og fyld dem ud med en vinkelbørste. Det vil få dig til at se mere vågen ud.

 

Læber. Igen er de en del af et helhedsindtryk. Så vær’ ikke bange for at vælge en kraftig farve, da den ofte vil give lidt balance til de tunge briller.